Jule yoga
jule yoga

Jule yoga.

December måneds travle gøremål kan give et stort behov for at tage sig nogle rolige pauser, hvor krop og hoved bliver bevæget til ro.

Her er nogle gode tips til, hvordan du kan lave jule yoga

Tips nr. 1:

juleyoga historie

Brug disse tre yogastillinger:

Juletræ             Julesok         Juledans

Hvad gør man?

Vis børnene stillingerne og fortæl, hvad de repræsenterer(juletræ, julesok og juledans). Og fortæl denne yogahistorie. Når børnene hører en af de tre ting nævnt, skal de stille sig i stillingen. Giv dem lidt tid til at stå i stillingen, i har god tid ?

Juleyoga historien:

Det er december måned, og det fine juletræ står inde i stuen. Ikke langt fra juletræet hænger en fin julesok. Julesokken er rød og har fine julemænd på. Juletræet glæder sig til juledansen, hvor alle børn og voksne danser den dejlige juledans. Der er julestemning med juletræ, juledans og den fineste julesok.

Nu er det tid til at rulle op, langsomt langsom op på 10.

Se de fine yogastillinger her: Pure Nordic Yogakort

 

Tips nr. 2

Appelsin og kalenderlys

Duft til appelsinen – lav en appelsin ved at folde hænderne. Og puuuuuuust kalenderlyset ud – lav kalenderlyset ved at løfte begge pegefingre op.

Gentag 3 – 5 gange for at opnå effekten, der er ro og fokus.

 

Tips nr. 3

Jule afspænding.

 

Læg jer enten sådan her: eller sådan her

Afspændings remse:

Sikke dog en juledag

ligger her  og slapper af

hoved – krop

fra tå til top

hviler roligt, her er ro

her er fred til os to

Drømmer lidt om julegaver,

og julemad i julemaver.

Om juletræet med sin top

pynter stjernen helt derop

Det er godt at være mig

at ligge her er en leg

nu er det tid til at komme op

og strække ud din julekrop.

Sæt julen i bevægelse.

Yoga som bevægelse giver ro. Sæt kroppen i bevægelse og opnå ro, nærvær og velbehag. Yoga koblet sammen med temaet jul giver glæde. Du kan finde flere blogindlæg, der inspirerer med mange forskellige emner lige her:

Blogindlæg

Og skulle du have lyst til at købe fine yogating, som i kan bruge i hverdagen, så er der både yogakort, øjenpuder, fagbøger, dansk og matematikyoga, yogahistorier og meget andet her: webshop

Nysgerrig på at læse mere om, hvorfor det er så godt at bevæge sig med yoga, så læs med her: Bevægelse og læring

God fornøjelse med yogaen

Tilbage til blog