Yoga og trivsel i en coronatid

Yoga og trivsel i en coronatid.
Dette blogindlæg sætter spot på trivsel og bevægelse i en coronatid. At lave yoga fremmer ro og trivsel. Mange børn, unge og voksne lider under den manglende sociale kontakt, og det at kunne mærke kroppen bevæge sig og den ro, det giver bagefter er fantastisk.
Tips nr. 1
Ro på åndedrættet
Lig på gulvet eller sid på stolen. Læg dine hænder på maven. Forestil dig, at når du trækker vejret ind, så får du energi, glæde og varme ind i kroppen. Pust langsomt ud og forestil dig, at alle trælse tanker og uro pustes ud. Gentag 3-5 gange. Tag gerne en snak bagefter om oplevelsen.
Tips nr. 2
Hæng med hovedet og få ro
Rul ned og hæng med hovedet. Bøj også gerne benene. Er det små børn, så leg gerne elefant, dinosaur eller lignende. Bliv nede omkring et minut, og rul så langsomt op og stå. Tæl evt til fem, mens i ruller op.
Øvelsen giver ro i hoved og krop.
Find flere yogastillinger her:Yogakort med yogastillinger
Tips nr. 3
Sving, sving
Lav øvelsen, hvor armene svinger fra side til side.
Sig remsen:
jeg svinger, jeg svinger
jeg har det rigtig godt
jeg suser, jeg suser
jeg gør det så flot
fra side til side
bevæger min krop
sving, sving
uden stop
Yoga og trivsel i en coronatid – god fornøjelse!
Lyst til at læse mere om bevægelse og trivsel – klik her bevægelse og trivsel